stress nej tak

MAKI’s erfaringer med Stress nej tak!

Kathrine Korsholm Thorgaard, Head of People & Culture ved MAKI A/S, fortæller hvordan de har oplevet et forløb med Stress nej tak! MAKI har gennemført workshops for hele organisationen; ledere, lager, salg, marketing, logistik og indkøb.

 

Hvad har I gjort jer af tanker om det at forebygge og reducere stress?

For det første mener vi, at vores medarbejderes trivsel er det vigtigste. Vi tænker vores medarbejdere som hele mennesker, og hele mennesker er det samme menneske lige meget, om man er på arbejde eller hjemme. Hvis vores medarbejdere er i balance, giver det MAKI en styrke, som smitter af på MAKI’s performance. Vi bliver i stand til bedre at håndtere udfordringer og bevare gejsten – vi lykkes bare bedre med mange ting, når vores medarbejdere er i balance. Det er klart, at hvis vores medarbejdere er udfordrede, og det bunder i noget arbejdsmæssigt, har vi nemmere ved at gøre noget ved det.

For det andet er stress svært helt at komme udenom. Det sker at ledere eller medarbejdere vælter, og når det sker, handler det om at være rustet til at håndtere det. Et tilfælde af stress – er ET for meget. Vi vil gerne gøre vores for at undgå det.

For det tredje, må man som ansvarlig virksomhed forholde sig til at stress og andre belastninger, er noget, der influerer på arbejdspladsen.

Er der noget, der har overrasket jer i arbejdet med stressforebyggelse?

Det har overrasket mig positivt, hvor åbne mine kolleger har været i processen. De gav noget af sig selv, de delte ud af dem selv og mange viste sårbarhed. Det var positivt at opleve og gav workshoppen meget mere dybde og mening.

Hvad har været det bedste ved processen – indtil videre?

Det bedste og første vigtige skridt er helt sikkert at få skabt et fælles sprog. Og så det, at vi har fået nogle meget konkrete og håndgribelige værktøjer til at forebygge og håndtere stress. Derudover har vi fået en større forståelse af, hvad stress er.

Med workshoppene har vi taget startskuddet til at forstå og tale om det. Nu er vi i langt højere grad klædt på til at arbejde videre med det, og få forankret det i vores organisation både hos ledere og medarbejdere.

Hvad er tilbagemeldingerne fra medarbejdere og ledere?

Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Mange anerkender, at vi som virksomhed tager ansvar og får sat stress på dagsorden. Vi har fået skabt et forpligtende fællesskab, hvor vi tager ansvar for hinandens trivsel, og det skal vi bygge videre på. Både på den mere formaliserede måde i de såkaldte SOS-makkerskaber, men også mere uformelt medarbejdere i mellem.

Der har fra start været fuld opbakning fra lederne. Og det er helt klart at anbefale, at lederne kommer på workshoppen først. Det giver et solidt grundlag for dem og god mening, at de efterfølgende i deres respektive teams kan guide, samle op og dele deres erfaringer.

Workshoppene har været meget håndgribelige, vi har fået et fælles sprog og rum, hvor det er trygt at tale sammen – også om det svære. Jeg har oplevet at flere medarbejdere har brugt værktøjerne, eksempelvis kontrolcirklen.

Er der noget, I har tænkt skal være anderledes på baggrund af de indsigter, I har fået?

Vi vil gerne bruge værktøjerne endnu mere i dagligdagen. For workshoppene og hele processen er første skridt på vores vej til at blive bedre til at håndtere stress.

Vi har sat tre grundlæggende ting i gang: Vi skal udarbejde en stresspolitik, vi får lavet guidelines for ledere, og materiale til nye medarbejdere. Men jeg forudser, at der også er ting i vores måde at arbejde på, vi kommer til at se på. For eksempel har vi i processen haft en periode med fast fordybelsestid. Vi har evalueret på fordybelsestid, og en stor del af medarbejderne har i denne undersøgelse tilkendegivet, at det giver mening at fortsætte med fordybelsestid. Og baseret på de input der er kommet, er vi lige nu ved at evaluere på, hvordan det fremtidige setup skal se ud.

MAKI

MAKI A/S distribuerer legetøj i Norden.

Læs mere om MAKI A/S her. 

Workshop Stress nej tak

Stress nej tak workhops er for jer, der ønsker at tage professionelt hånd om stress, for jer der vil arbejde proaktivt eller jer, der allerede står i en situation, hvor stress er en del af virkeligheden. Stress nej tak kan bestå af flere forskellige elementer: Temadage for ledere, workshops for medarbejdere og klippekort til personlig coaching.

Kom tættere på Helle Flohr Koch

KOM TÆTTERE PÅ…

KOM TÆTTERE PÅ MasterCoach og Udviklingskonsulent Helle Flohr Koch. Helle beskriver sig selv både som en eventyrlysten Indiana Jones og en gammeldags boomer (trods hun i virkeligheden er generation X). 

Hvis vi skal lære dig lidt bedre at kende, vil vi gerne høre mere om hvad der driver dig?
Årh… det er svært sådan at svare kortfattet på. Men min nysgerrighed er en stor driver. Jeg synes alle mennesker er spændende, jeg elsker at lærer nyt og så ÆÆÆLSKER jeg når mine fordomme får en lussing. Jeg har selv fået virkelig meget ud af at tage MasterCoach-uddannelsen og hvis jeg på nogen måde kan hjælpe andre med at få nogle af de indsigter og bevidstheder, så bliver jeg glad. Jeg er meget imponeret over, hvor langt man kan komme med den strukturerede samtale og nogle gode værktøjer. Jeg ser mig selv som en slags Indiana Jones, der er på opdagelse sammen med min klient. Jeg har ”skattekortet” i form af spørgsmålene og klienten bestemmer, om vi skal til højre eller venstre baseret på sine svar. Dermed finder vedkommende selv de handlinger, der passer i livet, om det er ny karriere, livkrise, stress eller noget helt fjerde, vi arbejder med. Det er da fedt, ikk?

Du har meget fokus på de unge i øjeblikket – hvorfor det?
Vores unge mennesker er vores fremtid. De er kloge og ambitiøse – nogle gange FOR ambitiøse i forhold til de rammer og vilkår, de har. Verden i dag er kompleks og den er kommet tættere på, synes jeg. Altså på den måde at unge bliver meget mere eksponeret for, hvad der foregår ude i verden helt ned på et personligt plan end jeg gjorde (for 100 år siden). Det betyder at deres sammenligningsgrundlag er ENORMT stort. De unge ønsker at præsterer på alle parametre både fagligt, personligt og socialt og i deres verden er ALT vigtig og ALT haster lige meget og det gør det virkelig svært at få enderne til at nå sammen. Jeg ønsker at hjælpe de unge med at stå stærkere i sig selv, opdage og forstå deres egen værdier og dermed handle ud fra dem og ikke andres.

Hvis du skulle fremhæve en af de værdier  – hvilken skulle det så være?
Hmmm… jeg er nok lidt gammeldags i mine værdier. Jeg er ret Boomer-agtig selvom jeg i virkeligheden vist nok hører til Generation X.
Men for mig er det vigtigt at behandle andre ordentligt, hvilket måske lyder lidt banalt. Men særligt sætningen: ”Respekt for andres model af verden.” rammer virkelig godt sådan som jeg har det. For mig betyder den, at vi alle sammen kommer med forskellige oplevelser og erfaringer, som vi filtrerer vores beslutninger og væremåde ud fra og i virkeligheden ANER jeg ikke, hvad du kommer fra/af, så derfor vil eller skal jeg heller ikke dømme dig. Håber det giver mening?!  Men den sætning er fuldstændig indgroet i mig og gør for mig at det er nemmere at møde mennesker og giver mig lyst til at være nysgerrig.

Helle Flohr koch
Helle Flohr koch

Kontakt Helle Flohr

Mail: heko@bladbjergkibsgaard.dk

Telefon: 21420426

Kontakt Helle Flohr

Mail: heko@bladbjergkibsgaard.dk

Telefon: 21420426

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Kom tættere på Helle

KOM TÆTTERE PÅ…

Lisbet Bladbjerg. Hun omtaler sig selv om en slags “Personligt lederskabs-prædikant” og er dybt taknemmelig for det arbejdsliv, hun har. Du kan her komme lidt tættere på Lisbet Bladbjerg – en af Bladbjerg Kibsgaards grundlæggere.

“Bladbjerg Kibsgaard har tre værdier: Udvikling, Balance og (personligt) Lederskab – Hvad betyder de tre værdier for dig?
Uha – det kunne jeg skrive en hel novellesamling om🤔 – men kort fortalt så er det mine tre kerneværdier, som jeg gør mit allerbedste for at ”leve” hver eneste dag. Udvikling: Mine kolleger, klienter og vores kursister er de bedste medudviklere og samarbejdspartnere, jeg kan få. Altid bliver jeg udfordret, og hele tiden bliver jeg en lille smule klogere. Balance: Den åh så svære balance skal hele tiden justeres, og bedst som jeg tror at nu er den der – sker der noget i mit liv, og så skal der fokus på balancegangen igen. Mit, til alle tider, bedste ”hack” er, at jeg skal huske at nyde, før jeg kan yde. Kun på den måde kan jeg holde balancen. Personligt lederskab: Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at få mest muligt ud af de ressourcer, og de kompetencer jeg har – og for at leve i overensstemmelse med mine værdier. Jeg gør, hvad jeg kan for at tage mest muligt ansvar for mit eget liv. Jeg gør virkelig mit bedste! Lykkes det? Nej langtfra altid. Og ja – jeg er nok lidt af en ”Personligt lederskabs-prædikant”, for jeg synes, at det er så fuldstændigt essentielt, når vi ønsker vores liv skal være værd at leve.

Du har – sammen med Helle – grundlagt Bladbjerg Kibsgaard og udviklet en MasterCoach uddannelse. Uddannelsen tiltrækker stadig, efter 17 år, (flere og flere) kursister hvert år. Hvad gør, at uddannelsen stadig er relevant?
Det er den, fordi der heldigvis stadig er mange mennesker, der ønsker at sætte fokus på deres personlige lederskab, tage sig tid til fordybelse og udvikling, og som er klar over, at det er med til at styrke og højne deres livskvalitet. Dem, der tager uddannelsen, er voksne, erfarne og kvalitetsbevidste, og de ved, at de skal blive ved med at udvikle sig, for at kunne være ledere i deres eget liv og – for mange af kursisternes vedkommende – også at kunne være gode ledere for andre end sig selv. Vi sætter os selv personligt i spil på hvert eneste modul, og det gør vores kursister i den grad også. Alle har vi det fælles formål at styrke vores personlige lederskab, som jo har en individuel vinkel for os hver især. Vi udvikler os sammen som gruppe og derfor bliver uddannelsen ved med at være relevant og lærerig – også for os.

Du siger tit, at du elsker dit arbejde – hvad er det, der er så fantastisk?
Det mest fantastiske er, at jeg hver eneste dag får lov til at gøre det, jeg elsker allermest. At bruge mig selv på tre områder; At sidde fordybet sammen med et enkelt menneske og være medvirkende til, at personen får nye ”omtanker”, kan perspektivere og udvikle sig lige netop på den måde, der er mest anvendelig i dette menneskes liv – lige netop nu. At undervise teams i virksomheder og være lærer for vores dejlige udviklingslystne kursister. At skrive undervisningsmateriale, bøger og artikler hvor jeg kan blive ved med at dygtiggøre mig i en lang uendelighed. Det elsker jeg, og derfor er hver eneste dag noget helt specielt som jeg glæder mig til hver morgen, jeg står op. Tænk hvor privilegeret jeg er at kunne arbejde med det, jeg brænder allermest for!”

Kontakt Lisbet

Mail: Lisbet@bladbjergkibsgaard.dk

Telefon: 40 50 92 50

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Kom tættere på Helle

OMTANKER med lyd i

I 2018 udgav vi bogen OMTANKER. Der sket meget siden da, men den er heldigvis stadig aktuel. Derfor har vi nu indtalt bogen som lydbog 🎧 og den er også tilgængelig som e-bog📖

Der er altså nu hele tre forskellige måder, til at få nye perspektiver på dine udfordringer og værktøjer til at bliver endnu mere boss i dit eget liv samt at få fokus på at gøre mere af det, der er vigtigt for dig.

Som altid når man udgiver noget, er det forbundet med spænding – vi er også spændte denne gang. Vi håber I kan lide hvad I hører og kan hygge jer med vores jyske stemmer😊

Hent bogen hvor du normalt lytter til lydbøger.

 

Både lydbogsudgaven og e-bogen er, som den trykte bog, dedikeret til vores kursister og klienter, der til stadighed inspirerer os med deres trang til udvikling, balance og personligt lederskab.

 

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Kom tættere på Helle

KOM TÆTTERE PÅ…

Helle Kibsgaard, udviklingskonsulent og MasterCoach hos Bladbjerg Kibsgaard.

Helle Kibsgaard er som navnet indikerer en af Bladbjerg Kibsgaards grundlæggere. Her kan du komme lidt tættere Helle.

Helle, du har mange roller i Bladbjerg Kibsgaard; Coach, underviser, foredragsholder, kursusafholder, laver supervisioner, daglig økonomiansvarlig, mælkeindkøber (betroet rolle!) og meget andet. Er der en af ”kasketterne” du holder mere af end andre?

Ha ha…. Ja, jeg har meget betroede hverv her i firmaet – men jeg kan faktisk lide alt det jeg laver. Jeg kan godt lide afveksling mellem at tale med mennesker og fyre den af som underviser. Men jeg holder også af, at sidde og lave administrative opgaver – det er ren afslapning for mig.

Inden du blev coach mm. var du direktør i et reklamebureau, er der nogle erfaringer fra den tid eller den branche du bruger i dit arbejde i Bladbjerg Kibsgaard?

Ja, både hvad jeg gjorde og hvad jeg skulle have gjort. Man bliver heldigvis klogere med alderen – og den har jeg jo med mig. Jeg sparrer ofte med ledere om de dilemmaer de sidder med i det daglige – og der trækker jeg selvfølgelig på mine egne erfaringer. Men jeg har været coach længere end noget andet i mit arbejdsliv – så det er selvfølgelig i den faglighed jeg er stærkest.

Du har selv været på det allerførste hold af Personligt lederskab 1-årig MasterCoach og er nu underviser og udvikler af uddannelsen. I dine øjne, hvad er det så, der er så specielt ved den uddannelse?

At det er en gamechanger – kort og godt. Det var det også for mig – jeg fik en ny vej i mit arbejdsliv, som jeg har elsket lige siden. Jeg tror ikke, at jeg som sådan forandrede mig meget, men jeg fik helt nye perspektiver på så mange ting i mit liv.

Det er fantastisk at arbejde med voksne mennesker, som ønsker at udvikle sig. Der er virkelig nogle forvandlingsbolsjer indimellem – de ved selv hvem de er 😊Man bliver både mere skarp og mere rund af at tage den uddannelse – og det klæder de fleste.

 

Kontakt Helle

Mail: helle@bladbjergkibsgaard.dk

Telefon: 29 68 42 70

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

omtanker 2023

OMTANKER FOR DET NYE ÅR

2023 et helt nyt og ubrugt år. Hvad mon det bringer? For dig – for os – for verden? Hvordan skal vi holde balancen, og hvad skal vi gøre for at passe på os selv?

Skal vi nu snakke stress igen? 🙄

Ja, det skal vi, og det bliver vi ved med, indtil vi bliver bedre til at finde ud af, hvordan vi passer på os selv. Vi skal have opgraderet indsatsen med at sikre vores mentale helbred hele livet – ikke kun på arbejde.

Kan vi leve vores liv, så vi undgår at blive overbelastede? Nej, vi kan ej. Mulig overbelastning i perioder er en livsrisiko, vi må og skal lære at håndtere. Men kan vi undgå at blive syge af overbelastning – at blive syge af stress? Ja, det tror vi fuldt og fast på, at vi kan.

Vi har nogle bud på, hvad vi, som individer, kan sætte mere fokus på. Velvidende at det både er et individuelt, et fælles og et samfundsmæssigt ansvar, at vi som mennesker kan holde til at leve vores liv uden at blive syge af det. Det samfundsmæssige har vi en masse tanker omkring og holdninger til, men det er på det personlige plan, vi gerne vil knytte et par kommentarer lige nu.

Se nye muligheder

Vi er designede til at gøre, som vi plejer, og hvis det ikke virker, gør vi tit bare mere af det samme. Højere, oftere og mere insisterende – for det virkede jo lige før🤔 Det er tid til at se efter nye muligheder for at leve et balanceret liv, som vi kan holde til. Det er som om vores tanke- og handlemønstre ikke rigtigt er blevet opgraderet til 2023-versionen, og det er på høje tid at lave den opdatering. Hvis vi kigger os om, er der sket mange nye samfundsændringer, som vi hver især skal forholde os personligt til. Hvad betyder de for os i vores hverdag, og er der andre veje vi kan gå, som er mere afbalancerede i forhold til at højne eller bevare vores livskvalitet? Giv ”plejer” en ny ven, der hedder nysgerrighed.

Inspiration til nye muligheder

Når noget ikke længere virker – så GØR noget andet. Se dig omkring. Hvad gør andre? Hvad har før virket for dig, når du har skabt forandringer? Hvordan kan du være mere fleksibel og dermed få størst indflydelse? Er der nogen, du kan lade dig inspirere af? Kig dig omkring i dit liv og se hvordan du kan få øje på nye og uprøvede muligheder på alle livsområder. Tænk kreativt og vær nysgerrig. Måske er der nye tiltag, der er (mindst) lige så gode som dine gamle rutiner. Vær lidt mere risikovillig og gør noget anderledes.

Vær til stede

En anden og helt livsnødvendig 2023-balanceopdatering er en fornyet opmærksomhed på at være til stede, der hvor vi er. Vores hjerne er slet ikke designet til at kunne være mere end et sted ad gangen, og det er ret ofte, vi forsøger at være det. Vores hjerner er heller ikke skabt til at være aktiverede hele tiden. Vores system kører stadig efter vores ”hulemands-setup”, som handler om, at vi kan tåle at blive virkelig hårdt belastede i korte perioder, hvorefter vi skal finde vores ”ildsted” for at lade op igen. I vores liv er vi på sådan ca. 24/7, og vi har mistet vores evne til bare at være til stede.

Ideer til at være mere til stede

Tag kontrol over alle devices og træf en bevidst beslutning om, hvornår du er på. Slå notifikationer fra så det er dig og ikke alt muligt andet eller andre, der bestemmer, hvad der får din opmærksomhed. Find dit ildsted og tænd op. Etablér et sted hvor du lader op uden at skulle forholde dig til nogen eller noget. Glo ud i luften. Hold rygepauser uden at ryge. Når du taler med nogen, så beslut dig for at rette hele din opmærksomhed mod den, du taler med. Kys når du kysser, leg når du leger, og arbejd når du arbejder. Vær fuldt og helt der, hvor du vælger at være. Valget er dit – heldigvis.

Gør det der er vigtigt

Hvor ville det være balanceskabende, hvis vi lidt oftere nåede at tænke ”Er det her egentlig vigtigt?”, inden vi kaster os over det. Tit kommer vi til at bruge tid, energi og masser af vores ressourcer på ting, der hverken haster eller er vigtige. Hvad nu hvis vi ikke tænker helt så meget over, hvad der er rigtigt eller forkert, men mere over hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Lad det være vores rettesnor for hvordan vi bruger vores tid og energi. Meget mindre frustrerende og meget mere tilfredsstillende både på kort og langt sigt. At sortere på et vigtighedskriterie er altså langt mere balance- og livskvalitetsskabende.

Tips og tricks til vigtighedssortering

Træk tiden før du svarer, når nogen spørger dig, så du kan nå at finde ud af, om det også er vigtigt for dig. Det tager, for de fleste af os, lidt længere tid at mærke efter, hvad der er vigtigt fremfor rigtigt eller forkert. Brug en fridag på at tjekke om dit vigtighedsbarometer er tidssvarende på alle livsområder. Måske skal der en ny vigtighedsvurdering til på nogle områder af livet.

Det er meget let at sige JA – også uden egentlig at mene det, men det kan være en god idé at træne svar som; ”Nej det kan jeg desværre ikke” eller ”Jeg har ikke tid, energi, ressourcer, lyst eller mulighed for det” – Så sig lige sætningerne højt 1000 gange så JA ikke bliver den eneste mulighed.

Se nye muligheder – Vær til stede – Gør det der er vigtigt

Det skal være vores hold balancen mantra for 2023. Ingen af os undgår at blive stresspåvirkede og overbelastede ind imellem, men for at undgå at vi bliver syge af stress, skal der nye boller på suppen. Vi skal blive meget mere bevidste om at have fokus på andre måder at leve vores liv på, på at vælge hvornår vi vil være fuldt og helt til stede og ikke lade os styre af vores devices og andre menneskers forventninger til os, og så skal vi have en ny sorteringsmekanisme installeret. En der sorterer efter vigtighed, så vi bruger vores liv på det, der virkelig giver os livskvalitet. Det vigtige fremfor det rigtige. For hvem ved egentlig, hvad det rigtige er?

Og så rigtigt glædeligt 2023 til os alle💥

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Kom tættere på Karoline

KOM TÆTTERE PÅ…

Karoline Reda, udviklingskonsulent og MasterCoach hos Bladbjerg Kibsgaard.


– Karoline, du har fortalt at du arbejder ud fra forudsætningen om at ”Alle gør det bedste de kan med de ressourcer de har” – Kan du ikke uddybe det lidt?

For mig handler det om at sikre et fokus på at alle mennesker har ressourcer – men at der måske ikke altid er balance mellem ressourcer og de krav og opgaver, som vi møder i vores hverdag og i livet. Når jeg i mit arbejde møder klienter og borgere på det grundlag, skaber det mulighed for forandring og udvikling. Det, der kan opleves som en uhensigtsmæssig adfærd eller valg af strategi hos en klient, borger eller ven, handler IKKE om manglende vilje. Og ved at møde andre med tanken om at, ”Alle gør det bedste de kan, med de ressourcer de har”, giver det mulighed for, at vi er mere tålmodige, nysgerrige og undersøgende på, hvorfor der ikke er så mange ressourcer til rådighed, og hvad der kan være årsagen. Det kan handle om ressourcer i os selv, eller ressourcer (og hjælp) vi har behov for at få fra andre.

Indimellem skal jeg også minde mig selv om det – og at jeg faktisk selv gør det bedste jeg kan i en given situation.

– Hvordan bruger du din coachuddannelse og erfaring når du rådgiver fagfolk og familier i sager med komplicerede problemstillinger såsom psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og stress- og belastningsreaktioner?

Gennem coachuddannelsen har jeg fået en masse gode samtaleredskaber og modeller med mig, som jeg dagligt anvender. Jeg har fået en langt større forståelse for mit eget personlige lederskab og nye perspektiver på min egen rolle. Den coachende tilgang i kombination med min funktion som rådgiver, øger min nysgerrighed, åbenhed og sikrer fleksibilitet i forhold til løsninger og handling – altid med udgangspunkt i den jeg samarbejder med.

Kontakt Karoline

Mail: karoline@bladbjergkibsgaard.dk

Telefon:27 28 66 68

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Kom tættere på Torben

KOM TÆTTERE PÅ

Torben Bak Madsen, udviklingskonsulent og MasterCoach hos Bladbjerg Kibsgaard.

 

“Du er uddannet coach, men har også en master i strategi og ledelse. Hvordan supplerer de to uddannelser hinanden?

Strategi og ledelse handler i bund og grund om at forstå, sætte retning, se løsninger samt vigtigst af alt – at tage action, hvilket også gøre sig gældende som coach. Via min coachuddannelse har jeg fået en værdifuld “værktøjskasse”, som har givet mig langt flere perspektiver og måder at arbejde med strategi og ledelse på afhængig af den konkrete situation… og så har det givet mig perspektiver på løbende at kunne arbejde med og udvikle mig selv”. 

“Hvorfor er du glad for at være coach?

Det er ret simpelt. At kunne hjælpe andre med deres personlige udvikling giver mig energi og en følelse af at gøre en forskel… og så sætter det automatisk mange refleksioner i gang hos mig selv, hvilket er en dejlig bonus…” 

Kontakt Torben

Mail: torben@bladbjergkibsgaard.dk

Telefon: 91 31 68 11

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Ferie og arbejde - find balancen

Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted

Så gik den sommer. Fik du tid til det, du havde lovet dig selv? Tid til afslapning, tid med manden, konen, kæresten, børnene, vennerne, dig selv. Tid til at læse eller lytte til gode bøger, høre din yndlingsmusik, lytte til bølgerne. Tid til bare at være!

Og måske lidt tid til at tænke. Tænke over om dit liv er, som det skal være.

Hvad er det egentlig, der gør livet værd at leve? Noget skal gøres – noget bør gøres. Og så er der bare det, jeg vil gøre, fordi det er vigtigt. Det der skal gøres, fordi livet ikke er værd at leve uden. Men hvordan finder jeg helt konkret ud af, hvad det er?

Job, familie, børn, venner, fritidsinteresser, motion, personlig udvikling, bolig, kæreste, studie, søvn og masser af andre ting og – måske – lidt tid til bare at være mig. Hold da op, hvor er der mange bolde der skal holdes i luften. Mange, der skal gribes. Mange forskellige ting, der skal prioriteres, for at tiden bruges, så det vigtige kommer i første række, og jeg ikke forfalder til bare at gøre det, andre forventer af mig. Det er jo mit liv og mig, der har ansvaret for, at det mest af alt bliver levet på mine præmisser. Selvfølgelig med hensyntagen til de mennesker, der er i mit liv.

Hvordan ville hverdagen se ud, hvis vi helt automatisk prioriterede alt det, vi gjorde, efter hvor vigtigt det var? Hvad ville være anderledes? Ville vi bruge mere tid på børnene? På at være nogens kæreste? Bruge mere tid på arbejde, på sundhed, på meditation? På haven, på frimærkesamlingen, på katten, hunden? Hvad ville vi ændre, hvis vores næser voksede, hver gang vi ikke levede i overensstemmelse med vores værdier? Ikke gjorde det, der var vigtigt for os.

Det at være bevidste om, at vi har et valg, tror jeg er det vigtigste. Vi må alle vælge helt selv. Uden at nogen kan hjælpe os. Det frygtelige er – tænker jeg – ikke at vælge det der er vigtigt. At lade det andre mener, få mere vægt, end det, der er vigtigt for en selv. Lade arbejdet, naboen, vennerne, kæresten, samfundet vælge.

Nej tak. Lad mig så både tage skældud og ros. Det sure med det søde. Lad mig vurdere i hvert enkelt tilfælde, om noget er vigtigt nok til, at jeg vil tage de eventuelle konsekvenser, det kan medføre at leve i overensstemmelse med mine værdier. Sådan må det være. Lad min næse vokse, hvis jeg glemmer at være tro mod mine værdier.

/Lisbet Bladbjerg

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Ferie og arbejde - find balancen

6 gode råd til at gå på ferie med balance

Vi samlet et par gode råd til at tilrettelægge overgangen mellem arbejde og ferie, så ferien både starter godt og slutter godt. Med andre ord, så du kan nyde hele din ferie i fulde drag🌞

Før ferien:

  • Parkér bilen ned ad bakke, så er det let at få den til at køre efter ferien. Når du er tilbage fra ferie, er det let at få bilen til at køre igen, du skal blot sætte dig ind og lade den trille. Hvis nogen er i tvivl er dette naturligvis ment i overført betydning.
  • Neddrosling. Du kender det godt, det der med at køre med 100/t for at nå at blive færdig inden ferien. Men det er en god idé, allerede inden ferien at sætte tempoet lidt ned. Det er svært at gå fra 100/t til 0 på ingen tid.
I ferien:
  • Hold fri – inden afrejse. Skal du ud at rejse i din ferie, så udsæt afrejsetidspunktet til et par dage inde i ferien. Det tager nemlig tid at komme ned i tempo.
  • Rolig afslutning. Ligesom det i starten af ferien kræver tilvænning at gå ned i tempo, kræver det også en ordentlig afslutning at forberede sig på at ferien er ved at være slut. Afslut derfor ferien med et par rolige dage.
Efter ferien:
  • Op i gear. Forvent ikke at du kan gå fra 0-100/t bare fordi du er startet på arbejdet igen – også selvom du har parkeret bilen ned ad bakke. Tilrettelæg dit arbejde så du gradvist kommer op i gear igen.
  • Start på en onsdag Så bliver det hurtigere weekenden og mere overskueligt at starte efter ferien.
Rådene er frit inspireret af BFA, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration.

Udviklingskonsulent MasterCoach Bladbjerg Kibsgaard

Uddannelsen “Personligt lederskab 1-årig MasterCoach” er en intensiv uddannelse med høj faglig standard og praksisnære værktøjer, der udvikler og styrker dig personligt og professionelt.

Tilmeld dig nyhedsbrev