Hjælp hvem har taget min tid?

Ja så gik den uge, den måned og det år…. Det er, som om tiden bare flyver af sted og det er fuldstændigt umuligt at sætte farten ned. Det er in at have god tid – men det er de færreste af os, der har nok af den.

Hvem og hvad er det så der tager vores tid? Er det vores arbejde, vores familie eller vores interesser? Der er vel i virkeligheden kun én der er herre over vores tid. Rigtigt gættet! Os selv. Det er nemt at give alle andre skylden for at tage med arme og ben, men vi har selv i uhyggelig grad vænnet os til at være “på” hele tiden – at være mulige at komme i kontakt med.

Hvorfor er det så lige at vi ikke kan gå en tur uden at have mobilen i lommen? Tjekke mail og sms samtidig med at vi forestiller os at nyde naturen? Hvorfor lader vi den ikke blive hjemme? Slukker den? Giver os selv tiden, bare for en lille stund, helt uden at forære noget af den væk til nogen

Hvad er der galt med at være offline? Hvis det er umoderne at være offline, så lad os være hamrende umoderne, i det mindste et par timer hver dag. Vi vil have lov at vælge hvor og hvornår vi kan kontaktes. Vi vil selv vælge hvem der skal lukkes ind i samværet med familien, under madlavningen, i bilen. Alle de steder hvor vi i et ubevogtet øjeblik kommer til at forære vores tid væk. Helt uden at tænke på, at det jo er os selv der giver de andre lov til at tage et stykke af vores tid. Vær så god. Tag endelig et stykke af min tid!

Vi har nok den opfattelse at vi sparer en masse tid ved at være online 24/7og kunne besvare mails og telefoner, samtidig med at vi putter mælk og grøntsager i vognen i Netto. Problemet er bare, at vi ikke er til stede, der hvor vi er. Og det at være til stede – være i det eneste nu der er, det er faktisk lige der, hvor tiden er. Hverken mere eller mindre. Måske er vores tid det mest dyrebare vi har? Så det i virkeligheden er tiden vi skal være allermest påpasselige med at dele ud af. Tiden er vor egen. Ingen kan tage noget af den, med mindre vi giver dem lov. Lad os passe godt på den og være virkelig selektive med, hvem der får bare den mindste bid. Den tid vi har givet væk får vi aldrig tilbage. Gør dig selv den tjeneste at blive virkelig opmærksom og bliv helt vildt nærig med hvem og hvad du bruger tiden på. Brug den på det vigtigste, på det der giver dig værdi. Brug den som var den begrænset og helt eksklusiv. Brug den som havde du ikke havde nok af den. For hvem ved hvor meget vi har?