Du skal nyde, før du kan yde

Har du tusindvis af opgaver, pligter og gode hensigter, der skal nås, inden du kan sætte dig ned og slappe af? Er stress blevet en dårlig vane, så gør op med den nu, inden den gør dig syg.

Artikel af Lene Jæger Thomsen, bragt i Helse, 22.11.2012
Nej, det er da omvendt. tænker du måske, når du læser overskriften, for vi er vant til at få at vide, at man skal “yde før man kan nyde”, men den indstilling vil Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard fra Aarhus gerne gøre op med.
Ifølge dem betyder det, at man kaster sig over opgaverne med underskud i stedet for overskud på energikontoen, og det fører alt for nemt til stress. Man mister overblikket, opgaverne tårner sig op, man løber hurtigere og hurtigere og når mindre og mindre. En dårlig spiral er sat i gang, og hvis man ikke får stoppet den, risikerer man at indgå i statistikkerne med fravær på grund af stressrelaterede sygdomme.
I stedet kunne man vende situationen rundt. Anerkende at man har et arbejde, som er krævende, anerkende hvis familien har brug for ekstra opmærksomhed, anerkende andre faktorer der er krævende i en periode og så indrette livet efter det. Samtidig skal vi huske at finde ud af, hvor den energi skal komme fra. Vil vi bruge weekenderne i en rolig zen-tilstand, mens vi lader op til arbejdet? Eller vil vi have et mindre krævende arbejde, så vi kan have overskud til familiens behov? For hvis vi ikke sørger for at være gode ved os selv og give os selv ro, så har vi ikke energi til de opgaver, som kræver energi og opmærksomhed – uanset om de er arbejdsrelaterede eller personlige.
Med og uden personlig erfaring
Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard er begge coaches, men de kommer med hver deres bagage. Lisbet Bladbjerg er uddannet sygeplejerske og har gennem sit arbejde set, hvad stress kan gøre ved mennesker, mens Helle Kibsgaard kommer fra en topstilling på et reklamebureau. Hun så ikke et eneste af faresignalerne, før hun fra den ene dag til den anden blev så syg, at hun måtte forlade sin stilling omgående. Det er ti år siden. – Jeg havde det fantastisk. Jeg elskede mit arbejde, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive syg. Jeg opdagede ikke noget, før jeg lige pludselig lå der og ikke kunne komme ud af sengen.
Chokket var stort for Helle Kibsgaard, men ikke helt så stort for hendes omgivelser, og det er ikke usædvanligt, bekræfter Lisbet Bladbjerg, som sammen med Helle Kibsgaard har arbejdet med stress i de seneste 6 år. – Der er mange tegn, men den, der er stresset, mister sin selverkendelse og ser ikke tegnene. Det kan både være fysiske og psykiske tegn. Svimmelhed, hovedpine, forhøjet blodtryk, aggressioner, tristhed, koncentrationsbesvær og træthed. Helle Kibsgaard så heller ikke tegnene, og da hun et par uger før sit sammenbrud blev trukket til side af en kollega, som kunne se, at hun havde det hårdt, oplevede hun det helt upassende og reagerede afvisende.
Mange elsker stress
Nogle elsker at have travlt og fare fra det ene til det andet, mens andre hurtigt brænder ud, når der ikke er god tid til opgaverne. De fleste kan godt lide at have lidt stress i deres liv. Adrenalinen giver os et kick, som får os til at kunne præstere mere og øger koncentrationen i en kort periode. Nogle bliver afhængige og andre bliver presset til det konstant høje tempo, og så får stressen den modsatte effekt. Uoverskueligheden tager over vi arbejder og arbejder, men intet bliver færdigt, vi sover mindre, løber hurtigere, bliver triste eller aggressive og kan ikke se nogen vej ud af situationen. Nogle formår at stoppe op, men mange – alt for mange – fortsætter til filmen knækker, og der ikke er nogen vej uden om en sygemelding. Stressforeningen anslår, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldt på grund af stress, og WHO forventer, at stress og depression vil være nogle af de største sygdomsfaktorer i 2020. Videncenter for Arbejdsmiljø anslår, at cirka hver 10. dansker på arbejdsmarkedet er stresset i en grad, der truer med at gøre dem syge. Hertil kommer at mange ledige også udvikler stress. For stress skyldes ikke kun mængden af arbejde, men er ofte en kombination af arbejdsopgaver, uoverskuelighed, manglende indflydelse og egne forventninger.
Stress har med hele livet at gøre – ikke kun arbejds livet.Et af problemerne med at få løst problemerne med stress, inden de vokser sig store, skyldes at stress i små mængder både føles godt og er sundt for os. Det kan styrke vores selvværd – vi yder meget og er vigtige i forhold til at få løst opgaver, derfor kan der være en modvilje i forhold til at ændre situationen.
Fordele ved kortvarig stress
Når vi er stressede i en kort periode oplever vi, at vi bliver bedre til at håndtere “her og nu” situationer. Stresshormonerne adrenalin og kortisol giver os et kick, gør os mere effektive og styrker hukommelsen. Man tager ikke skade af kortvarig stress tværtimod er det en sund og naturlig reaktion på en presset situation. Problemet opstår, når stressen ikke er kortvarig. Kroppens naturlige alarmberedskab bliver en belastning over længere tid, og det kan resultere i både psykiske og fysiske skader. Depressioner, hjerneskader og hjerteproblemer er bare nogle af de kendte følger af langvarig stress. Stress er ikke i sig selv en sygdom, det er varigheden af stress, der kan gøre os syge. På den måde kan stress sammenlignes med fedt på kroppen. Lidt fedt på kroppen gør ingen skade, men er helt naturligt og sundt. Men fedt i store mængder er farligt og kilde til mange sygdomme. Derfor bliver man heller ikke sygemeldt med stress men med stressrelaterede sygdomme som eksempelvis depression.
Pas på dig selv
Fordi stress i små mængder ofte føles godt og ikke er farligt, kan livsstilen med stress blive en vane, og så kommer faresignalerne et efter et – men ofte overhører vi dem, og så bliver det farligt. Helle Kibsgaard og Lisbet Bladbjerg har derfor udviklet et kursus, som skal lære medarbejdere og ledere at forebygge stress på virksomhederne. – Vi har udviklet et sikkerhedskursus helt på linje med dem, som mange håndværkere kommer på, når de skal betjene farligt udstyr, for sandheden er, at kontorfolk sjældent bliver sygemeldt, fordi de sidder forkert på kontorstolen. De bliver syge af arbejdsopgaverne, som bliver for mange, for uoverskuelige og uløselige, siger Helle Kibsgaard. En af metoderne er at gøre alle deltagerne opmærksomme på symptomerne på deres egen stress – både de fysiske og mentale. “Nogen skal jo gøre det”, “jeg skal bare lige have det her overstået” og “jeg bliver nødt til at gøre det hele selv” er bare nogle af de kommentarer Helle og Lisbet hører fra deres stressede kursister, for det er et af kendetegnene, at den stressede ikke kan se nogen vej ud af situationen. Når man er stresset, mister man overblikket, og alt bliver lige vigtigt. – Vi hjælper også folk med at blive opmærksomme på, hvordan deres helt personlige symptomer og signaler på stress er, for når de kender deres egne og deres kollegers stresstegn, kan de bedre hjælpe sig selv og hinanden.
Tegnene på stress skal følges op af handlinger. For at stoppe stressen i at udvikle sig, er det afgørende, at man ikke fortsætter, som man plejer. Derfor søger de to stresscoaches sammen med deltagerne efter alternativer til løsning af udfordringerne. Kan man sige nej til flere opgaver, kan man få hjælp, eller kan man løse opgaverne på en anden måde? Er man stresset, er man tilbøjelig til at svare nej til det hele, men for Helle og Lisbet er det afgørende at få gjort opmærksom på, hvad prisen for den holdning er. Er man så stresset, at man er i farezonen for at blive syg af det, kan det betyde, at ingen af opgaverne bliver løst, at man mister sit arbejde, eller at man bliver skilt. Nogle kommer sig aldrig efter et forløb med meget stress. Med de fremtidsudsigter er der mange, der alligevel kan se, at der er andre udveje end at fortsætte med den farlige livsstil.