Stress rammer ofte de stærke og koster på alle konti. Det er derfor afgørende for en fremtid med færre stress sygemeldinger og flere tilfredse medarbejdere, at vi lærer at stoppe os selv (og andre), inden vi mister kontrollen. Få her en række gode råd til, hvordan du lærer dine ydre og indre signaler på stress at kende. Så Stress nej tak! stop dig selv, inden det er for sent.

Stress er kommet for at blive. Det går ikke væk af sig selv, og det er ikke de svage og dovnes dårlige undskyldning for at blive hjemme på sofaen. Det er derimod stærke mennesker, der bliver syge af stress. Dem, der kan holde til alt for meget, alt for længe, og som hen ad vejen mod stress-kollapset, formår at lukke af for de signaler deres krop og deres hjerne igennem lang tid har sendt dem. STOP-signaler. ”Hold så da for pokker op med at overbelaste mig langt ud over det rimelige-signaler”.

Det frygtelige ved stress er, at selverkendelsen forsvinder og evnen til sunde, fornuftige ræsonnementer ryger samme vej, når stress niveauet rammer et vist punkt. Det er derfor vigtigt, vi lærer vores egne signaler at kende, så vi kan stoppe, før stress rammer os med en knytnæve i ansigtet. For er vi først kollapset, er der ofte virkelig lang vej tilbage til samme styrke. Kroppen tror simpelthen ikke længere på, at vi er i stand til at passe på os selv. Med rette. Vi har jo lige bevist, at den har så fuldstændig ret.Så Stress nej tak!

Har vi så den gyldne kur? Det værktøj, der forebygger stress? Ja, det er faktisk ikke raketvidenskab, det har ingen bivirkninger, og det virker i praksis.

Grøn mand gå – rød mand stå

Du skal finde ud af hvilke stress signaler, du har, når du er presset. Altså IKKE syg af stress, men der, hvor du godt ved, at du står på kanten og har været belastet for meget. For længe.

Hvorvidt belastningen hører til i dit privatliv eller dit arbejdsliv, er ikke det vigtigt. Det vigtige er, at du lærer at stoppe, når du oplever bestemte signaler. Grøn mand gå, rød mand stå. Så enkelt er det. Og ligesom dengang, du skulle lære at færdes i trafikken, er der nu nogen, der skal lære dig at identificere de her nye signaler og stoppe op og reflektere over dem, når de melder sig.

Kend dine signaler

Signalerne kan være mange og forskellige. Vi har vores helt egne, der er karakteristiske for os og ganske unikke. De indre signaler på stress kan være svimmelhed, hovedpine, koncentrations-besvær, tristhed, indre uro, tankemylder og meget andet. Hvor de ydre signaler kan være opfarenhed, hjælpeløshed, manglende humor, at du trækker dig fra sammenhænge, at du siger nej til hjælp, at du snerrer af folk eller direkte skælder ud. er Det ydre signaler kan dem, der er tæt på dig se, høre eller mærke. Spørg omkring dig, hvis du er i tvivl. Mennesker der kender dig godt, vil helt sikkert kunne hjælpe dig med at finde de ydre signaler.

Skriv signalerne på en seddel. Find derefter et par stykker, du har tiltro til, og fortæl dem, at du gerne vil bede dem om at være dine hjælpere i forhold til at forebygge stress. De får til opgave, at fortælle dig, hvis de oplever, at du viser nogle af de signaler, du fortæller dem om. Du skal derimod love, ikke at bide hovedet af dem, når de siger det, og du skal love dem at sige tak – og så gå hjem og tænke over det, de har sagt. Ligeledes beslutter du dig for, at du for fremtiden vil være opmærksom på dine indre signaler og vil stoppe op, når de kommer, og finde ud af, hvad der har udløst dem. Nu er du godt på vej til at blive så bevidst og så vågen, at du har en god chance for, at undgå at blive syg af stress.

Del dine signaler med en kollega eller to – og lad dem gøre det samme, så er vi allerede godt i gang med at starte en verdensomspændende trend. Kald det bare ambitiøst, for det er lige det, vi er.

Stress nej tak!
Stress er en kompleks ting – det ved vi alt om, fra vores arbejde de sidste 10 år, hvor vi har hjulpet mange mennesker og virksomheder med forebyggelse og behandling.  Så lad os gøre noget. Lad os starte med at gøre det enkle – vi ved det virker.

Så er et nyt år kommet godt i gang og måske har du allerede droppet et par af de mest ambitiøse nytårsfortsæt. Eller du har slet ikke haft nogen. Belært af erfaring om at de bliver lavet i en champagnerus og derfor ikke holder en meter. Måske synes du bare det er noget pjat at lave nytårsfortsæt. Vi har et forslag. Hvad siger du til at prøve noget helt andet, i anledning af at et nyt år er gået i gang? Et nytårs tjek rundt i alle hjørner af dit liv. Hvordan ser det ud lige nu? Er alt som det skal være? Hvilke områder af dit liv fungerer godt og hvilke områder trænger til forandring, forbedring eller fokus?

Spørg dig selv: Hvor tilfreds er du med dit liv? Utilfreds er midten af cirklen -0- og området er fyldt helt ud – 10, hvis du er fuldstændig tilfreds med et livsområde. Utilfredshed er jo ofte et tegn på at noget skal forandres. På at noget skal gøres på dette område, for at du kan blive glad og tilfreds igen.

Nogle gange er det godt at få et overblik. Sådan over HELE livet og alt hvad der er i det. Man kan engang imellem ”tabe sutten” og hverken have mål eller retning og føle sig noget utilfreds, uden egentlig at vide hvorfor. Så er det tid til at tage en tur rundt i livshjulet og lave en opdatering.

Hvordan står det til på de forskellige områder? Hvor tilfreds er du? Er der noget der skal ændres? Noget der skal skrottes? Noget der skal tilføjes? Justeringer der skal til? Se på områderne et ad gangen, med det i baghovedet, at det er vigtigt at bruge din tid og energi på det, der er vigtigst. Sådan lidt dramatisk tænkt. Hvis du nu vidste at du kun havde et år tilbage at leve i. Hvordan ville du så prioritere? Hvad skulle tilføjes og hvad skulle sorteres fra? Hvad ville være vigtigst?

Rødvin og en god ven passer godt til at lave denne øvelse sammen med. Tag en omgang rundt i livet. Tjek det ud. Er det godt? Godt nok? Tag støvekosten med rundt i alle kroge. Måske bliver du glædeligt overrasket over, hvordan nogle områder bare fungerer optimalt, helt uden at du bruger energi på dem, måske er der småting der skal justeres, for at det bliver godt og måske finder du også vigtige områder, der trænger til grundig revision. Rigtig god tur rundt i dit liv

Forleden dag blev vi spurgt, hvorfor vi er så vildt stolte over at uddanne et hold Udviklingskonsulenter og Mastercoaches hvert eneste år. Jamen det er vi, fordi det er vores hjerteblod at uddanne mennesker til at gøre en forskel, til at være nysgerrige på og have respekt for andres model af verden. Vi ved simpelthen ikke noget bedre.

Det der gør denne coach uddannelse så unik, er blandt andet at du hele vejen igennem, har tilknyttet din helt personlige mentor, der vil hjælpe dig med at udvikle personligt lederskab. Et andet væsentligt element er også de fire internat moduler, hvor vi specielt fokuserer på de mere dybdegående og personligt udviklende sider af din uddannelse som coach. Her er der virkelig tid til udvikling og refleksion. Og så er det unikt at du vælger at bruge 233 timer på din egen udvikling, både personligt og fagligt på et forløb der strækker sig over 10 måneder. Du bliver dygtig – rigtig dygtig.

I 10 år har vi lavet coach uddannelse og vi har et helt personligt kendskab til hver eneste deltager. Kursisterne kommer fra mange forskellige erhverv og den fællesnævner de har, er at de ønsker at få en efteruddannelse, der er specialdesignet, så netop de bliver mødt, på deres unikke personlighed og på deres faglighed. Kursisterne vil bruge deres coach uddannelse meget forskelligt, når de er færdige. Langt de fleste bruger de værktøjer de får og den personlige udvikling de gennemgår, til at blive endnu bedre til at varetage deres job – hvad end de så laver. Nogle nedsætter sig efter endt coach uddannelse, som privat praktiserende coaches og af dem har vi lige nu, fornøjelsen af at have 15 coaches tilknyttet Bladbjerg Kibsgaard, som alle arbejder deltids med coaching. De er placeret i hele Danmark. Et stærkt og meget kompetent netværk, hvor vi med største fornøjelse kan anbefale hver og en.

Vi har set på hvem det egentlig er, der deltager på vores coach uddannelse. Aldersmæssigt ligger holdet oftest mellem 35 – og 55 år og når vi ser på den faglige baggrund, ved vi, at vores styrke helt klart ligger i den helt fantastiske blanding af fagligheder, et hold udgør. Lige et lille udpluk af fag, som er meget betegnende for vores hold. Sygeplejerske, salgschef, revisor, skolelærer, bankrådgiver, HR chef, direktør, designer, farmaceut, regnskabschef, vejleder, AD’er, gartner, projektleder, sagsbehandler, ingeniør og mange, mange flere fag, er repræsenterede på vores hold. Vi har en personlig samtale med alle der starter på coach uddannelsen og du skal være meget velkommen til at ringe eller skrive. Vi vil glæde os til at se dig og vi starter næste hold den 15. september 2016.

De mennesker vi møder på uddannelsen, som alle har deres rygsæk fyldt med livs- og erhvervserfaring, er også med til at udvikle os som mennesker og det at vi mødes på 7 moduler gør, at vores coach hold bliver så sammentømrede, at de danner netværk der, for mange af dem, holder hele livet. Som Bladbjerg Kibsgaard coach er man automatisk medlem af et stort netværk på tværs af holdene, der mødes 3 gange om året og som også får tilbud om yderligere efteruddannelse, træning og supervision.

For os er det helt enestående hver gang vi får lov til at være en del af et voksent menneskes udvikling. Får lov til at se ideer, kompetencer og personligheder vokse. Se værdier der bliver omsat til handling og mål der bliver nået. Oplever hvad der sker når kommunikation virker, når ting bliver sat i perspektiv og når verden bliver forstået på en ny måde.

Uhhhhhh det er godt 🙂

 

 

Hvordan ville jeg opføre mig anderledes og tænke anderledes, hvis jeg mødte alle omkring mig med et inderligt ønske om, at respektere deres model af verden?

Det betyder ikke, at jeg skal være enig eller blive nødt800 pixel Respekt for andres model af verden til at give nogen ret i noget, jeg ikke sympatiserer med. Jeg skal ikke afstå fra at have mine egne holdninger og præferencer; bare øve mig i at møde andres modeller af virkeligheden med respekt for, at det jo er deres model og dermed rigtigt for dem. Ingen grund til kamp og modstand, bare fordi vi opfatter verden forskelligt. Derimod stor grund til nysgerrighed. Fortæl mig hvordan det kan være, at din opfattelse er, som den er. Så skal jeg fortælle dig, hvad det er, der gør, at min model er, som den er.

Her i juletiden er der måske endnu mere grund til, at have fokus på at respektere de andres modeller af verden. Om ikke for andet, så for at få julefred. For hvad med svigerfamiliens model af julehygge? Hvad med de forskellige holdninger til, hvordan vi giver hinanden gaver? Rødgran eller Nobilis gran? Hvilke julesalmer skal på programmet? Disneys juleshow eller gudstjeneste? Hvem holder jul med hvem? Hurtigere end at blinke med øjnene, kan der blive uenighed i familien. Men er det det værd? Nej vel. Respekt, respekt og så det lange……….

Og husk så hele tiden på, at det at have respekt for noget, IKKE er det samme som at være enige om noget. Det betyder blot, at jeg anerkender din ret til at have din specifikke model af verden af de grunde, der er rigtige og vigtige for dig – og så har jeg min.

 


“Lykken findes der hvor virkeligheden svarer til forventningerne”


Kloge ord. Svære at efterleve? Kender du det, at virkeligheden bare ikke er, som den burde være!

Det kan da ikke passe at… Det er uretfærdigt…. Hvorfor lige mig…..Det burde virkelig ikke væresådan….

bk_virkelighedskloftenHvis det lyder bekendt, så er du måske havnet i virkelighedskløften, som stjæler din glæde og energi og gør dig indebrændt, sur og utilfreds. Og det har du jo slet ikke lyst til at være – vel?

Første skridt til at komme ud af kløften er at se på, hvordan det forholder sig med den faktiske virkelighed. Hvordan ER det virkeligheden er, sådan helt konkret? Faktuelt. Facts på bordet. Uanset hvor grimme, dumme og uretfærdige, vilkårene så er. Sådan er det. Så længe vi bliver ved med at fornægte virkeligheden, vil vi blive på bunden af kløften, og det vil være umuligt bare at komme et lille stykke op.

Næste skridt er at acceptere den faktiske virkelighed, ganske som den er. Nemt? Nej. Nødvendigt? Ja. Før du har accepteret det vilkår, du står overfor, kan du helt enkelt ikke komme op fra kløften. Du er dømt til at blive liggende og lide.

Du kan også havne i den dybe virkelighedskløft, når du bruger enorme mængder af energi på brændende at ønske dig noget andet end det, du har – altså uden at gøre noget aktivt for at få det. Du er bare ulykkelig og frustreret over ikke at have det. Nogen må da kunne give dig det, du så gerne vil have.

Når virkeligheden er, som den er, har vi kun to muligheder: Enten at blive i virkelighedskløften og lide eller se den nogle gange barske virkelighed i øjnene og begynde opstigningen med accept som absolut bedste hjælpemiddel. Og accept er jo ikke bare sådan lige noget, der sker med et knips med fingrene. Forestil dig en trappe hvor opstigningen er et trin ad gangen over et stykke tid. Faktisk nogen gange over rigtig lang tid når det er et særligt hårdt eller smertefuldt vilkår, der skal accepteres. Det kan være skilsmisse, invaliderende sygdom, tabet af en elsket person eller lignende i den tunge kategori. Selv her gælder det jo, at virkeligheden er virkeligheden, og den skal nødvendigvis accepteres, for at vi kan komme videre med at leve et liv der er værd at leve.

(Indimellem har vi måske brug for at blive i virkelighedskløften et stykke tid og NÆGTE at se realiteterne i øjnene. Det er ganske enkelt for svært, for smertefuldt eller for frygteligt. Måske får vi også en masse sekundære gevinster ud af det. Vi får trøst, hjælp, nogle giver os ret, og andre støtter os. I begyndelse af vores tid i virkelighedskløften, får vi rigtig meget opmærksomhed ud af at være der. Så hvorfor besvære sig med at forsøge på at komme op? Det koster jo en masse kræfter og anstrengelse, og der skal brydes ud af vanetænkning, hvilket er ret svært for os mennesker.

Så går der noget tid og alt efter hvor forfærdelig en hændelse vi har været ude for, så tager omsorgen ganske langsomt af. Det bliver ikke ved med at være sjovt for omgivelserne at trøste, forstå og støtte den, der ligger på bunden af kløften. Det frygtelige er bare, at nu er det måske blevet en (dårlig) vane at NÆGTE at se virkeligheden i øjnene. Så nu er vi på den!

Og så har vi ikke engang nævnt det værste: Når du ligger der på bunden af kløften, er du handlingslammet. Helt og aldeles! Der er absolut intet, du kan gøre for at tage hånd om din situation og komme ud af den og videre i dit liv. Du må fortsætte med at lide. Tænk lige tilbage til et tidspunkt i dit liv, hvor du var havnet i virkelighedskløften. Måske blev du fyret, skilt, syg, svigtet, snydt. Hvor længe lå du der? Og hvad gjorde at du kom op?(Hvis du altså ikke ligger der endnu?)

Vi må vist hellere arbejde med at acceptere, at virkeligheden nu engang er virkeligheden. Uanset hvor ondt den gør, og hvor elendigt vi har det. Det er som at have en splint i fingeren. Først når du har indset at der ER en splint, kan du finde pincetten frem og få taget splinten ud.

KOM SÅ OP AF DEN KLØFT og se på dit liv som det virkelig er. Og lad os så tage den derfra).

Kloge ord? Ren provokation? Eller bare noget sludder. Det kommer vist an på den vinkel, vi ser det fra. Lad os tage Professor i psykologi Svend Brinkmann alvorligt og gå med til at det er kloge ord og sund fornuft.

bk_nejhatTag nej-hatten på – ja jeg tror det er på høje tid. På tide at vi hver især finder ud af at forholde os til, hvad vi kan og vil stå model til. Hvad er vigtigt og hvad må det koste at leve i overensstemmelse med det? Og hvis det er dyrere end det, det er værd, så er det på med den meget klædelige og individuelt tilpassede nej-hat.

Min er for resten blå – og den klæder mig pokkers godt. Når jeg bliver tilbudt eller tilbyder mig selv noget, der ikke stemmer overens med mine værdier. Ups – så hopper den fluks ud af skabet og lander nok så elegant på mit hoved.
Så jeg er lykkelig for min blå nej-hat, for hvad ville jeg dog have gjort af tåbeligheder og hvem ville jeg i det hele taget være uden den? Jeg tror alt for mange har gemt deres nej-hat bagerst i skabet. Af frygt for at blive fyret, blive valgt fra, blive holdt udenfor. Ordet ja giver så meget goodwill og anerkendelse.

Så få nu din nej-hat støvet af eller få købt en ny model der klæder dig bedre. Måske er den gamle model bare gået af mode og trænger til at blive skiftet ud med en, der passer til den person du er i dag. Ud skal den og have sin plads på stumtjeneren, så du hele tiden har et valg. Begge hatte skal være der.

Og hvad siger Svend Brinkmann mere? Fyr din coach! Klogt igen.

Alt for lang tid har der været fokus på, at coaching gælder det om at stille de RIGTIGE spørgsmål, sætte MÅL og nå dem eller bruge dit FULDE potentiale. Hvis det er det eneste, der er mellem dig og din coach, så “fyr din coach” – helt klart.

Skal du have gavn af en coach, er det fordi du vælger at have en uvildig sparringspartner, der er helt på det rene med at han/hun godt ved at DET rigtige spørgsmål slet ikke findes og at du altid er den, der er klogest på dig. I samarbejde kan I perspektivere ud fra vinkler der er nye og få mulige løsninger på en “bøvlet” problematik. (Læg her mærke til at jeg ikke bruger ordet udfordring)

Du kan få den neutrale sparring, som du netop ikke kan få hos venner, kolleger, koner og mænd. Fordi de kender dig og har aktier i flere områder af dit liv og automatisk vil forholde sig til det også. Gordiske knuder løses ofte på anderledes måder med sparring fra en neutral partner. En coach.

Så ja – det kan sørme være kloge ord. Tag nej-hatten på og fyr din coach. Hvor kan det da være rigtigt – altså hvis vi ser det fra den vinkel. Og det var så det vi gjorde.

Enhver er sin egen lykkes smed – sådan sagde min far altid – og lidt sandt er det jo, selvom hele sandheden er det heldigvis ikke. Vi er også en del af en større sammenhæng, hvor alle påvirker alle.

Vi har fornøjelsen, at være rigtig meget ude og arbejde sammen med virksomheder i det ganske danske land. Så fantastisk fordi vi træffer så mange dygtige og engagerede mennesker, der hver eneste dag gør deres bedste, for at passe deres arbejde og gøre en forskel.

Nogen gange sker der desværre det, at vi mennesker ikke kan få det, som vi vil have det og så kan vi komme til at lave en fejlfinder kultur. Dette er specielt gældende, når vi er meget engagerede medarbejdere og brænder for det vi laver og ikke synes vi har mulighed for at få den maksimale indflydelse på de beslutninger der træffes på vores arbejdsplads. Hvis vi ikke er opmærksomme, kan det gå endog rigtigt galt med både involveringsgrad og arbejdsglæde.

“Kom lad os brokke os, det er nok det vi har det bedst med” – siger TV2. Og det gør vi så. “Det kan da ikke passe at!”.” Nogen må da gøre noget!”.” De aner slet ikke hvad der foregår i virkeligheden!”.” Hvis det var mig der skulle bestemme – så!” Det store dræn er sat i arbejdsglæden og kulturen bliver ladet med klager, brok og fejlfinderi og snart har vi fokus, på alt det der ikke duer. På godt jysk TRÆLS.

Noget skal der gøres – “øfferiet” skal stoppe og det personlige lederskab skal finjusteres. Kontrolcirklen er et værktøj der nemt og elegant guider selv den bedste kontrolfreak/kontrolentusiast, når det er tid til at sætte fokus på det personlige lederskab.

Tænk hvor dejligt det ville være, hvis vi blev enige om, at bruge vores energi på at gøre noget ved det vi rent faktisk havde mulighed for at kontrollere, påvirke eller få indflydelse på. Enhver tog  personligt lederskab højtideligt – gjorde hvad de skulle og kunne – og havde tillid til at alle andre gjorde det samme. Py ha – sikken en lettelse og hvor ville vi da få sænket frustrationsniveauet betragteligt. Måske kunne vi så være sammen om, at få det vi rent faktisk har indflydelse på og det vi sådan helt kan få kontrol over, til at fungere optimalt. Hvor kunne vi udrette meget og hvor ville arbejdsglæden komme helt op og ringe. Ikke så dårligt, vel?

Kontrolcirklen

bk_kontrolcirklen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når du bliver vred eller ked af det, synes noget er uretfærdigt, “træls”, tåbeligt eller virkelig slet ikke i orden, så tag situationen med en tur ind i kontrolcirklen.

Er det der sker, noget du har eller kan tage kontrol over? Så gør det!

Er det der sker noget du har eller kan få indflydelse på eller kan påvirke? Find ud af hvordan og gør det, der skal gøres!

Er det der sker helt udenfor din rækkevidde? Ingen mulighed for kontrol, indflydelse eller påvirkning. Slip det! Brug din energi på noget andet og på at forstå at det ikke er alt i verden, du kan eller skal sætte dit præg på. Det er ikke ligegyldighed du udviser. Du vælger dine udfordringer og kampe med omhu og klogskab! En meget bedre tanke – ikke?

 

Her er PDF af kontrolcirklen til print


Har du tusindvis af opgaver, pligter og gode hensigter, der skal nås, inden du kan sætte dig ned og slappe af? Er stress blevet en dårlig vane, så gør op med den nu, inden den gør dig syg.


 

Artikel af Lene Jæger Thomsen, bragt i Helse, 22.11.2012
Nej, det er da omvendt. tænker du måske, når du læser overskriften, for vi er vant til at få at vide, at man skal “yde før man kan nyde”, men den indstilling vil Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard fra Aarhus gerne gøre op med.
Ifølge dem betyder det, at man kaster sig over opgaverne med underskud i stedet for overskud på energikontoen, og det fører alt for nemt til stress. Man mister overblikket, opgaverne tårner sig op, man løber hurtigere og hurtigere og når mindre og mindre. En dårlig spiral er sat i gang, og hvis man ikke får stoppet den, risikerer man at indgå i statistikkerne med fravær på grund af stressrelaterede sygdomme.
I stedet kunne man vende situationen rundt. Anerkende at man har et arbejde, som er krævende, anerkende hvis familien har brug for ekstra opmærksomhed, anerkende andre faktorer der er krævende i en periode og så indrette livet efter det. Samtidig skal vi huske at finde ud af, hvor den energi skal komme fra. Vil vi bruge weekenderne i en rolig zen-tilstand, mens vi lader op til arbejdet? Eller vil vi have et mindre krævende arbejde, så vi kan have overskud til familiens behov? For hvis vi ikke sørger for at være gode ved os selv og give os selv ro, så har vi ikke energi til de opgaver, som kræver energi og opmærksomhed – uanset om de er arbejdsrelaterede eller personlige.
Med og uden personlig erfaring
Lisbet Bladbjerg og Helle Kibsgaard er begge coaches, men de kommer med hver deres bagage. Lisbet Bladbjerg er uddannet sygeplejerske og har gennem sit arbejde set, hvad stress kan gøre ved mennesker, mens Helle Kibsgaard kommer fra en topstilling på et reklamebureau. Hun så ikke et eneste af faresignalerne, før hun fra den ene dag til den anden blev så syg, at hun måtte forlade sin stilling omgående. Det er ti år siden. – Jeg havde det fantastisk. Jeg elskede mit arbejde, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive syg. Jeg opdagede ikke noget, før jeg lige pludselig lå der og ikke kunne komme ud af sengen.
Chokket var stort for Helle Kibsgaard, men ikke helt så stort for hendes omgivelser, og det er ikke usædvanligt, bekræfter Lisbet Bladbjerg, som sammen med Helle Kibsgaard har arbejdet med stress i de seneste 6 år. – Der er mange tegn, men den, der er stresset, mister sin selverkendelse og ser ikke tegnene. Det kan både være fysiske og psykiske tegn. Svimmelhed, hovedpine, forhøjet blodtryk, aggressioner, tristhed, koncentrationsbesvær og træthed. Helle Kibsgaard så heller ikke tegnene, og da hun et par uger før sit sammenbrud blev trukket til side af en kollega, som kunne se, at hun havde det hårdt, oplevede hun det helt upassende og reagerede afvisende.
Mange elsker stress
Nogle elsker at have travlt og fare fra det ene til det andet, mens andre hurtigt brænder ud, når der ikke er god tid til opgaverne. De fleste kan godt lide at have lidt stress i deres liv. Adrenalinen giver os et kick, som får os til at kunne præstere mere og øger koncentrationen i en kort periode. Nogle bliver afhængige og andre bliver presset til det konstant høje tempo, og så får stressen den modsatte effekt. Uoverskueligheden tager over vi arbejder og arbejder, men intet bliver færdigt, vi sover mindre, løber hurtigere, bliver triste eller aggressive og kan ikke se nogen vej ud af situationen. Nogle formår at stoppe op, men mange – alt for mange – fortsætter til filmen knækker, og der ikke er nogen vej uden om en sygemelding. Stressforeningen anslår, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldt på grund af stress, og WHO forventer, at stress og depression vil være nogle af de største sygdomsfaktorer i 2020. Videncenter for Arbejdsmiljø anslår, at cirka hver 10. dansker på arbejdsmarkedet er stresset i en grad, der truer med at gøre dem syge. Hertil kommer at mange ledige også udvikler stress. For stress skyldes ikke kun mængden af arbejde, men er ofte en kombination af arbejdsopgaver, uoverskuelighed, manglende indflydelse og egne forventninger.
Stress har med hele livet at gøre – ikke kun arbejds livet.Et af problemerne med at få løst problemerne med stress, inden de vokser sig store, skyldes at stress i små mængder både føles godt og er sundt for os. Det kan styrke vores selvværd – vi yder meget og er vigtige i forhold til at få løst opgaver, derfor kan der være en modvilje i forhold til at ændre situationen.
Fordele ved kortvarig stress
Når vi er stressede i en kort periode oplever vi, at vi bliver bedre til at håndtere “her og nu” situationer. Stresshormonerne adrenalin og kortisol giver os et kick, gør os mere effektive og styrker hukommelsen. Man tager ikke skade af kortvarig stress tværtimod er det en sund og naturlig reaktion på en presset situation. Problemet opstår, når stressen ikke er kortvarig. Kroppens naturlige alarmberedskab bliver en belastning over længere tid, og det kan resultere i både psykiske og fysiske skader. Depressioner, hjerneskader og hjerteproblemer er bare nogle af de kendte følger af langvarig stress. Stress er ikke i sig selv en sygdom, det er varigheden af stress, der kan gøre os syge. På den måde kan stress sammenlignes med fedt på kroppen. Lidt fedt på kroppen gør ingen skade, men er helt naturligt og sundt. Men fedt i store mængder er farligt og kilde til mange sygdomme. Derfor bliver man heller ikke sygemeldt med stress men med stressrelaterede sygdomme som eksempelvis depression.
Pas på dig selv
Fordi stress i små mængder ofte føles godt og ikke er farligt, kan livsstilen med stress blive en vane, og så kommer faresignalerne et efter et – men ofte overhører vi dem, og så bliver det farligt. Helle Kibsgaard og Lisbet Bladbjerg har derfor udviklet et kursus, som skal lære medarbejdere og ledere at forebygge stress på virksomhederne. – Vi har udviklet et sikkerhedskursus helt på linje med dem, som mange håndværkere kommer på, når de skal betjene farligt udstyr, for sandheden er, at kontorfolk sjældent bliver sygemeldt, fordi de sidder forkert på kontorstolen. De bliver syge af arbejdsopgaverne, som bliver for mange, for uoverskuelige og uløselige, siger Helle Kibsgaard. En af metoderne er at gøre alle deltagerne opmærksomme på symptomerne på deres egen stress – både de fysiske og mentale. “Nogen skal jo gøre det”, “jeg skal bare lige have det her overstået” og “jeg bliver nødt til at gøre det hele selv” er bare nogle af de kommentarer Helle og Lisbet hører fra deres stressede kursister, for det er et af kendetegnene, at den stressede ikke kan se nogen vej ud af situationen. Når man er stresset, mister man overblikket, og alt bliver lige vigtigt. – Vi hjælper også folk med at blive opmærksomme på, hvordan deres helt personlige symptomer og signaler på stress er, for når de kender deres egne og deres kollegers stresstegn, kan de bedre hjælpe sig selv og hinanden.
Tegnene på stress skal følges op af handlinger. For at stoppe stressen i at udvikle sig, er det afgørende, at man ikke fortsætter, som man plejer. Derfor søger de to stresscoaches sammen med deltagerne efter alternativer til løsning af udfordringerne. Kan man sige nej til flere opgaver, kan man få hjælp, eller kan man løse opgaverne på en anden måde? Er man stresset, er man tilbøjelig til at svare nej til det hele, men for Helle og Lisbet er det afgørende at få gjort opmærksom på, hvad prisen for den holdning er. Er man så stresset, at man er i farezonen for at blive syg af det, kan det betyde, at ingen af opgaverne bliver løst, at man mister sit arbejde, eller at man bliver skilt. Nogle kommer sig aldrig efter et forløb med meget stress. Med de fremtidsudsigter er der mange, der alligevel kan se, at der er andre udveje end at fortsætte med den farlige livsstil.

Hvordan går det med at være lige der hvor du er? Med at være nærværende og til stede? Med at finde ro, glæde og overskud? Godt det snart er ferietid, for de fleste af os er ved at være godt slidte på denne tid af året og det rammer os i den grad på evnen til nærvær. Mindfulness ordet står overalt lige nu og det er der en god grund til.

Mindfulness skaber synkronisitet mellem hjerne og krop, med balance, ro og større overskud som effekt. Slet ikke så dårlig en ide – vel? Mindfulness træning styrker evnen til at være nærværende og accepterende både overfor sig selv og andre. Endnu en god effekt.

Det du skal være opmærksom på er, at det at leve livet “mindfuldt” kræver træning,så hvorfor ikke bare starte nu?

Mindfulness er en enkel metode til at opnå nærvær og tilstedeværelse i nuet. Mindfulness er at sætte spot på det bevidste nærvær. Hele essensen i mindfulness er netop at være nærværende og fuldt opmærksom på, hvad der sker i og omkring dig. Mindfulness kan du bringe med dig, som en form for bevidsthed i alle dagens gøremål, uanset hvad du foretager dig. Mindfulness kan praktiseres hvor som helst og når som helst. Du er faktisk født med evnen, så vil du se det praktiseret på enkleste vis – så se på et spædbarn der ligger mæt og tilfreds. Det er mindfulness i sin mest rene form.

Metoden er uhyre effektiv til at bryde negative handle- og tankemønstre, og forskningen har påvist, at metoden effektivt og vedvarende forebygger og reducerer stress. Hensigten med mindfulness træning er at gøre plads til og træne det, det falder helt naturligt for os når vi er i balance. Opmærksomhed, venlighed, medfølelse, glæde og næstekærlighed.

At være fuldt og helt tilstede i dit liv

At praktisere mindfulness handler i virkeligheden “bare” om at være bevidst om at være til stede i hvert sekund af livet. Alle øvelser og teknikker du kan finde rundt omkring, er i virkeligheden ikke kernen i mindfulness, men forskellige muligheder for at træne, så du hele tiden har fokus på dit formål. At være fuldt og helt tilstede i dit liv! Daglig praksis af mindfulness øvelser kan skabe et frirum, hvor du kan træne evne til nærvær, så du formår at hvile mere i dig selv og at skabe den ro du har behov for.

En øvelse lige nu – lige her

Læg mærke til, hvor du befinder dig lige nu, på dette sted, på denne dag, i dette øjeblik, lige nu. Tag en dyb vejrtrækning. Måske sætter du tempoet ned lige nu og læser lidt langsommere. Læg mærke til dit åndedræt, hvordan din mave og dit bryst bevæger sig i takt med åndedrættet, der er ikke noget du skal gøre, iagttag blot det, der sker. Tag en dyb vejrtrækning. Læg mærk til lydene omkring dig, uden at dømme dem som behagelig eller ubehagelige, ønskede eller uønskede. Registrer lydene, som de er. Tag en dyb vejrtrækning. Læg mærke til din krop, læg mærket til hvordan det føles i din krop. Er der nogen steder, du spænder eller har smerter? Bare iagttag det, der er – uden at gøre noget eller ville noget. Tag en dyb vejrtrækning. Læg mærke til dine tanker. Hvor er dine tanker? Hvad tænker du om det, du læser lige nu. Vurderer du dét, du læser, vækker dine tanker følelser? Læg mærke til det, der sker med fuld opmærksomhed. Tag en dyb vejrtrækning. Lige nu. Luk øjnene et øjeblik, mærk dig selv lige nu, i dette øjeblik.

Hvem har ansvaret når noget går galt? Hvem har set noget? Hvem har pligt til at gøre noget? Hvor er det bekvemt at skyde skylden på “kommunen”, på lærerne, pædagogerne, sagsbehandlerne – og de har da helt sikkert også deres del af ansvaret, når noget går rivende galt og en hel børneflok, får lov til at leve med misrøgt og misbrug, uden at der bliver gjort noget. Men hvad med alle os andre? Os der er mødre og fædre og som møder børnene i skoler og børnehaver, på gaden og på legepladserne. Og hvad med de teenagere, som er med vores egne børn hjemme og hvor vi tydeligt kan se arrene på deres arme og af vores egne børn får gengivet sætninger som ” det er egentlig ikke værd at leve” – sagt af en veninde i en fortrolig stund. Hvis ansvar er det her at gøre noget?

Dit og mit – såmænd!

Vi har alle et medmenneskeligt ansvar – et ansvar for at gøre noget, når vi kan se at noget er galt. Ikke bare snakke indbyrdes om hvor skrækkeligt det dog er og at nogen da snart må gøre noget.

Vi er simpelthen nødt til at tage et stort og utrygt skridt ud af vor behagelighedszone. Gøre noget ved det vi ser, hører og fornemmer. Hellere en gang for meget – og så måske komme til at give sit livs største undskyldning – end at lade et barn eller en ung i stikken, den ene gang hvor måske netop jeg, kunne gøre en forskel for et menneske i nød. Helt ærligt. Hvad er det værste der kan ske, ved at tage et andet menneske i hånden og sige; ” Mig kan du være tryg ved. Er der noget, jeg kan hjælpe dig med”?

Ja. Jeg blander mig måske i noget, der ikke kommer mig ved. Men det kommer jo netop mig ved! Det kommer mig i den grad ved, hvordan andre har det og da især når disse andre er børn og unge.

Vær nu helt ærlig. Du behøver ikke sige det til nogen. Hvor mange gange i dit liv, har du mødt et barn eller et ungt menneske og haft på fornemmelsen at noget var helt forkert? Tænkt, at det barn da var lidt for beskidt, lidt for håndsky, lidt for underlig i sin adfærd, lidt for bange, lidt for ked af det, lidt for anderledes end de andre børn og unge du kendte. Og – helt ærlig – hvad har du gjort? Sådan helt af dig selv. Når du tænker tilbage med netop denne vinkel på, hvor mange gange skulle du så have reageret? Sikkert kun nogle ganske få gange. Men det afgørende spørgsmål er; “Gjorde du noget?” og det endnu vigtigere spørgsmål er; “Hvad vil du gøre næste gang?” Vi kan jo som bekendt ikke skrue tiden tilbage, men vi kan da i det mindste lære af det vi oplever. Af det vi gør og af det vi skulle have gjort, så vi kan gøre noget andet næste gang.

Næste gang du ser noget og næste gang jeg ser noget, som vi fornemmer, ikke er som det skal være, skal vi så blive enige om at handle? At gøre noget, at vov e pelsen og spørge; “Er der noget jeg kan hjælpe dig med?”